CC svarer igen: Kvinder er kreative

Af Dorte Nielsen,
formand, Creative Circle

Klumme: Er kvinder kreative? Det var spørgsmålet i en klumme på Bureaubiz med henvisning til Creative Circle Award. Svaret er ja. Men udfordringen om at få flere vindende kvinder ligger på bureauerne, mener Creative Circles formand, der også kommer ind på erfaringerne med kvinders og mænds bedømmelse af kreativt arbejde.

Kan kvinder være kreative?

Sådan spurgte Signe Zacher Carlsen, chief creative hos Advice, i en klumme i denne uge på Bureaubiz. Anledningen var Creative Circle Award, Nordens største kreative award, der fandt sted for 14 dage siden.

Signe Zacher Carlsen besvarede selv spørgsmålet – ja, kvinder kan godt være kreative, men hun mener, at de ikke i tilstrækkelig grad bliver anerkendt, når juryen i Creative Circle Award for syv ottendedels vedkommende består af mænd.

Juryudnævnelserne lader en bestemt smag reproducere sig – en smag, som må favorisere mænd, mener Signe Zacher Carlsen.

Her viser empirien noget andet. Creative Circle Award har haft en række kvinder (og mænd) uden meritter med i juryen, og de stemte på de samme arbejder som egentlige jurymedlemmer, altså dem med meritter.

I den enkelte jury foregår stemmeafgivningen anonymt, så ingen kan se, hvad de øvrige stemmer.

Vi har inde i maskinrummet på Creative Circles jurydag desuden fortaget stikprøver blandt kvindelige og mandlige jurymedlemmer. Heller ikke på denne led er der reelle afvigelser: De to køn fremhæver kvaliteten i de samme arbejder.

Og det er, hvad Creative Circle Award handler om – at højne kreative standarder og dokumentere fremragende arbejde. Defineret og identificeret af de bedst performende kreative.

Faglige præstationer frem for vennetjenester
Meritter afgør, om du får en plads i Creative Circle-juryerne – ikke vennetjenester, ikke særhensyn, ikke på forventet efterbevilling, ikke ud fra køn eller ”andre parametre som alder, geografi og kulturelt værdisæt,” som Signe Zacher Carlsen foreslår, at man eventuelt også kunne tage stilling til.

Hun er påpasselig med at foreslå kvoter og dét, hun kalder svenske tilstande, for ”ingen ønsker som bekendt at blive valgt til noget som helst på baggrund af sit køn og ikke sine kvalifikationer.”

Og her rammer Signe Zacher Carlsen plet. I forbindelse med ”Mere dame i reklame” – projektet, der vandt et Lommer-legat i 2015 – talte vi med kvinder, der lå højt på meritlisten. Her var ingen tvivl: De vil anerkendes for deres faglighed, for deres kreative dygtighed, frem for at være kvinde, og de frabeder sig kvoter, tak.

De unge viser vejen
Creative Circle justerer løbende meritsystemet. En jury består af 16 personer – fra 16 forskellige bureauer. I øjeblikket arbejder vi med 3 lister – en 5-års liste, baseret på de seneste fem års award-resultater, en 10 års-liste, hvor kreative over en længere periode igen og igen har demonstreret deres høje niveau, samt en 1-års liste, hvorfra de mest prisvindende fra det seneste år får en plads i juryen.

Og er kvinderne så på vej? Ja, de er. Ved årets YCCA var der 8 vindere, hvoraf de 5 er kvinder. Vi kan supplere med bare den seneste måneds danske resultater i internationale awardshows, New Blood ved D&AD samt shortlisten ved Future Lions. Omkring 30 navne nævnes – og 14 af dem af kvinder.

De unge svarer på Signe Zacher Carlsens spørgsmål: Kvinder kan godt være kreative.

Kreative kvinder på bureauerne
På de kreative uddannelser herhjemme er halvdelen af de studerende kvinder. Og her performer de bestemt ikke dårligere end de mandlige studerende.

Men når bureauerne sender ind til Creative Circle Award, udgør kvinder ikke halvdelen af de kreative – ikke engang en fjerdedel, faktisk tættere på en ottendedel.

Måske skulle spørgsmålet være, om kvinder kan være kreative på bureauerne? For her har vi endnu til gode at se en tilsvarende høj andel af unge kreative kvinder gøre sig gældende.

I Creative Circle Award er den store andel af mænd synlig i juryen. Det er reelt. Men meritokratiet er ikke årsagen hertil. Det er ikke den årlige award, men dagligdagen blandt de kreative på bureauerne, der er interessant.

De kreative kvinders chancer og faglige vækstbetingelser begynder for alvor på bureauerne, og denne miljødebat er bestemt spændende.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning