Det er et bonmot, at skomagerens børn ofte løber rundt med huller i støvlerne, og skrædderen aldrig går i smart tøj – gør noget tilsvarende sig gældende for Danmarks design-, branding-, og marketingbureauer? Vi ser på et udvalg af dem her.
Jeg har set på bureauernes design ud fra deres placering på Bureaubiz’ Bureaudiagram fra 2018; det diagram, der placerer bureauerne i en matrix baseret på henholdsvis deres gennemsnitlige personaleomkostninger og lønandel.
Denne lille øvelse skaber fire kategorier: Win-Win, hvor lønnen er høj og omsætningen ligeså; Socialkontoret, hvor lønnen er høj i forhold til omsætningen; Slavepiskeren, hvor lønomkostningen er lav i forhold til omsætningen, og endelig Lose-Lose, der bruger alle deres penge på at betale nogle ret lave lønninger.
Og endelig kan man se, at der har været et par meget gode sælgere af webskabeloner på arbejde i den danske designbranche. Det er forbløffende, hvor ens mange af designfirmaernes websites ser ud – man sidder lidt og savner originalitet.
For bare ti år siden ville der rent branding- og designmæssigt have været en ret hård skillelinje mellem de klassiske reklamebureauer og de rene designbureauer, men den digitale verden og den dermed følgende almindelige branche- og specialeglidning har efterhånden udvisket faggrænserne så meget – og i øvrigt skabt så mange helt nye bureautyper, at denne klassiske skelnen ikke giver mening.
Der er dog et par overordnede karakteristika:
Først og fremmest må vi konkludere, at logoet er dødt. Næsten ingen bureauer arbejder længere med et grafisk mærke som egen signatur.
Navnetrækket dominerer fuldstændig som identitetsmarkør – i en sådan grad faktisk, at et rigtigt gammeldags logo nok ville være en god idé lige nu, hvis man vil skille sig ud fra flokken.
Navnene falder i nogle store kasser, der går på kryds og tværs af matrixen: Der er den store gruppe, der blot er opkaldt efter grundlæggeren: Kunde & Co, Kraft & Partners, Klausen + Partners, Holm og så fremdeles.
Så er der de kraftfulde og dynamiske engelske navne: Operate, Combine, Step, Make, Ambition, Frankly, Effector etc.
Der er de åndsbollede kreative navne: Uncle Grey, Hello Monday, No Zebra, Anthill, Stupid. Der er de tekniske: e-Types, 1508, Oxygen, Minuskel, Kvantum samt en meget lille gruppe tyske navne: Mensch og Umwelt – og endelig er der de tørre: Mediegruppen, Experiencepartner og alle dem, der hedder noget med -huset.
Heller ikke denne opdeling giver nogen rød tråd, hvad angår eget design.
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
Og endelig kan man se, at der har været et par meget gode sælgere af webskabeloner på arbejde i den danske designbranche. Det er forbløffende, hvor ens mange af designfirmaernes websites ser ud – man sidder lidt og savner originalitet, skulle jeg også hilse og sige.
For eksempel præsenterer et udpræget ‘Socialkontor’-bureau som Agency Spring sig på nærmest samme måde som et klart Win-Win som e-Types, og et Lose-Lose-bureau som williams+creative har helt samme rodede og hjemmegjorte fremtræden som Win-Win-bureauet Mantra.
Man kan med andre ord ikke sige noget om bureauernes eget design ud fra deres evne til at drive forretning, hvilket er trist for en gammel designentusiast som undertegnede klummeskriver, der normalt til enhver tid vil gå ud fra, at det bedste design automatisk skaber den bedste forretning.
Det er desværre ikke tilfældet, og som yderligere et eksempel vil jeg nævne, at Impact, Kunde & Co og Rcogm, der ligger tre vidt forskellige steder i matrixen, bruger stort set samme webskabelon.
Løsningerne er i de fleste tilfælde ganske glimrende, men den berømte forskel, der gør en forskel, er sørgeligt fraværende.
Der er naturligvis god latin i at sige, at man som bureau ikke skal gøre opmærksom på sig selv, men overlade scenen til de fantastiske kundecases, man kan vise.
På den anden side er det – efter et par dage, hvor jeg har leget ‘find et bureau’ – utroligt vanskeligt at sige noget som helst om de enkelte bureauers specielle evner og kompetencer ud fra den måde, de præsenterer sig selv på.
Der står stort set de samme glade overdrivelser og tilstræbt intelligente koncept-ord på hvert eneste website. Løsningerne er i de fleste tilfælde ganske glimrende, men den berømte forskel, der gør en forskel, er sørgeligt fraværende.
Tre bureauer skiller sig en lille smule ud: Umwelt har et site, der præsenterer sig primært i sort-hvidt – med cases i farver naturligvis, men Umwelt har dristigt flyttet både logo og navigation over i højre side af skærmen. Et lille greb, der dog med det samme virker originalt.
Som brandingkonsulent og tekstforfatter efterspørger jeg originale fortællinger, præcise, men overraskende tekster og en generel omhu i udtrykket.
Det andet er Kontrapunkt, der har fået designet sig et nyt ‘old school’-website. Old school på den måde, at Kontrapunkt har genopfundet den gamle leg fra Flash-tiderne med at have sin helt egen – og mildt uforståelige – navigation.
Som potentiel kunde bliver man ikke på nogen måde hjulpet ind i Kontrapunkts verden, og man må forstå, at hvis man er så dum, at man ikke kan finde ud af at navigere på sitet, så er man nok bare gået forkert.
Kontrakpunkts landingpage
De ikke længere så unge mennesker hos e-Types har (som en række andre bureauer) valgt en minimalistisk løsning med et underspillet navnetræk, men her springer udvalgte, og meget stærke, cases straks i øjnene og gør på den måde bedre reklame for foretagendet bag.
Det ville føre for vidt i en enkelt klumme som denne at gennemgå samtlige over hundrede bureauer på listen, og der er naturligvis sites, jeg endnu ikke har besøgt, men generelt synes jeg at kunne konstatere, at det står relativt sløjt til med bureauernes eget design.
Som brandingkonsulent og tekstforfatter efterspørger jeg originale fortællinger, præcise, men overraskende tekster og en generel omhu i udtrykket. Ikke i de udvalgte cases, der som nævnt for langt størstedelens vedkommende er flotte, men i bureauernes egen præsentation af egne fortræffeligheder.
Hvorfor er det lige, jeg skal ringe til jer, kære bureauer?
Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.