Danske kreative kvinder har en vision for fremtiden, og den inkluderer dem

Clare McNally,
McNally Unlimited

Klumme: Clare McNally følger op på sidste uges aprilsnar, hvor en gruppe kvindelige kreative havde sammensat en falsk CC-jury med kun ét mandligt medlem. Formålet var at fremhæve den ulighed, der fortsat findes i reklame-Danmark. Men det stopper ikke her. Kvinderne lancerer nu Ministeriet for Kreative Reklamekvinder.

En gruppe af kvindelige kreative arrangerede for nyligt en aprilsnar, som bestod i en falsk ’Future Experience’-jury med kun ét mandligt jurymedlem. Hvorfor? For at fremhæve den kendsgerning, at en kvindedomineret jury kun kan (og bør) eksistere som en joke, selvom det omvendte kønsforhold er helt normalt i Danmark.

Ny jury offentliggjort til Creative Circle 2019

Kreative danske awards har altid haft overvejende mandlige juryer modsat de internationale reklamejuryer, som støt har øget antallet af kvindelige medlemmer.

Cannes Lions Festival of Creativity bestod i 2018 af 46 % kvinder. Og hos den britiske D&AD Award, hvor kønsfordelingen er 50-50, bekendtgjorde man, at ”hos D&AD stræber vi efter at have en kønsbalanceret repræsentation på tværs af hver kategori og hvert dommerpanel. Det er vigtigt at opnå en ægte mangfoldighed af stemmer i rummet for at kunne identificere årets bedste kreative arbejde.”

Danmark er langt bagefter.

Prisuddelingerne og juryerne er selvsagt ikke alene skyld i denne ubalance. Det er et brancheproblem. Juryfotografierne er det årlige billede af mangfoldighedstilstanden i branchen. Det er det eneste tidspunkt af året, hvor Danmarks mangel på lighed er sat til offentligt skue og ikke kan benægtes. Og dette udløser selvfølgelig reaktioner.

Vi er opmærksomme på mangfoldigheden, når vi caster til reklamer. Vi advarer kunderne om ’purpose-washing’ og insisterer på, at de gør en ægte forskel. Og alligevel gør den danske reklamebranche meget lidt for at udfordre dens egen ulighed og mangel på mangfoldighed.

Klara Vilshammer, creative hos RBLM og tidligere vinder af D&AD New Blood, CCA og Eurobest udtaler:

“Lige siden jeg var studerende, er jeg blevet mødt af jurybillederne, og for hvert år, der går, bliver jeg mere og mere modløs. Dét billederne fortæller mig er, at jeg, som kvindelig kreativ, ikke har en plads. At det kun er mine mandlige kolleger, der er værdsatte. At det kun er dem, der er i stand til at vurdere, hvad der er god kommunikation. Og det er selvfølgelig ikke sandt.”

Vilshammer fortsætter:

”Hvad der så er endnu mere frustrerende, er branchens manglende anerkendelse af problemet– især taget i betragtning af, at alle andre lande har været i stand til det. Selvom forandring desværre sker langsomt, ville en opmuntrende faktor være at se et fælles ønske om at gøre det bedre og en klar anderkendelse af, at diversitet og repræsentation i branchen er vigtig.”

Christina Anaya, del af Triple Trouble, D&AD New Blood-vinder og kreativ hos MediaCom Beyond Advertising tilføjer:

“Der bliver lavet så meget fantastisk arbejde i Danmark, og det fortjener at blive bedømt af både mænd og kvinder. Ellers risikerer vi, at gode cases bliver overset eller nedprioriteret, fordi de, der bedømmer det, simpelthen ikke er i målgruppen.”

Juryer er også symbolske, hvilket Ali Hanan, CEO og grundlægger af Creative Equals (en prisvindende organisation, der kæmper for mangfoldighed og integration i de kreative industrier) fremhæver: ”Juryer er ikke kun der, hvor arbejdet bliver belønnet. Det er et magtfuldt sted, hvor beslutninger omkring kreativitet, der vil definere branchen, bliver skabt.”

Billederne taler for sig selv.


Den falske jury for ‘Future Experiences’ award 2019 blev offentliggjort den 1. april som en aprilsnar. Læs artiklen her.


CCA-jurybilleder fra 2017 og 2018. Nogle kvinder har kommenteret på kønsfordelingen i artikler og på de sociale medier, men uden nogen videre effekt. Eksempelvis Louise Elle: “Sikke mange dygtige piger i jeres gruppe. I er nogle flotte reklamemænd i en moden alder 😉 møs” (2017 Facebook-kommentar).

Ovenstående jurybilleder står i stærk kontrast til billederne fra Cannes Lions Festival of Creativity 2018:


Cannes Lions Festival of Creativity 2018.


Cannes Lions Outdoor Jury fra 2011.

Hvorfor kan vi ikke gøre det for os selv, som vi gør for vores kunder?
I vores branche beder vi konstant vores kunder om at ’disrupte’, være ’modige’ og ’skabe forandring’. Vi hylder brands som Nike og Patagonia for at tage stilling til lighed, retfærdighed, planeten og alle mulige andre ”gode ting”.

Vi er opmærksomme på mangfoldigheden, når vi caster til reklamer. Vi advarer kunderne om ’purpose-washing’ og insisterer på, at de gør en ægte forskel. Og alligevel gør den danske reklamebranche meget lidt for at udfordre dens egen ulighed og mangel på mangfoldighed.

Med det ’Omvendte jury’-stunt tog de kreative kvinder et standpunkt. Man brugte en mulighed, i dette tilfælde Aprilsnaren, der belejligt faldt weekenden efter CCA-bedømmelserne, til at promovere lighed, og beskeden er klar: Kvindelige kreative synes ikke, det er morsomt. Vi vil have mere lighed; i de kreative afdelinger, i lederstillinger, som mentorer, til brancheevents og i den årlige kreative award-jury.

Og nej, Danmarks kvindelige kreative seneste fremstød er ikke blot en hurtig omgang purpose-washing. Det falske jurybillede er blot begyndelsen på en vedvarende indsats, der skal skabe opmærksomhed og handling omkring behovet for ligestilling i reklame-Danmark

Ser vi bort fra juryer, er uligheden desværre udbredt. Det sidste Creative Works-event (afholdt af CCA i 2017) havde 16 mandlige talere og ingen kvindelige.

Ikke alene mangler denne tilgang et frisk perspektiv og indsigt, men det sender også en meget dårlig besked til kvinder i branchen: Du er usynlig. Og kvindelige kreatives synlighed i agenturer, jurybilleder og som talere til brancheevents er afgørende.

Cindy Gallop, eks-reklamebranchesværvægter og ligestillingsadvokat, påpeger: “Det er ligegyldigt, hvor mange kvinder du sætter i bunden, hvis du ikke viser dem vejen til toppen”.

Studerende udtrykker også et ønske om forandring. June Nanna Filtenborg, 3.-års studerende på Kreativ Kommunikation DMJX og kreativ praktikant hos DDB Copenhagen, siger:

 “I Danmark er vi ikke first movers på alting, heller ikke på ligestilling. Reklamebranchen sidder fast i de gamle dage, og jeg synes, det er vores alle sammens ansvar at ændre det. Ligestilling mellem køn er ikke en feministisk kamp – det er et spørgsmål om sund fornuft og ren og skær god forretning.”

Og nej, Danmarks kvindelige kreative seneste fremstød er ikke blot en hurtig omgang purpose-washing. Det falske jurybillede er blot begyndelsen på en vedvarende indsats, der skal skabe opmærksomhed og handling omkring behovet for ligestilling i reklame-Danmark.

”Danmark er et land, der ofte værdsættes for ligestilling, men alligevel svigter I de kvindelige kreative”

Nyt ministerium for kreative reklamekvinder
Vi lancerer derfor ”Ministeriet for Kreative Reklamekvinder” senere i denne uge for at forene og støtte kreative kvinder. Med dette initiativ kan kvinder mødes, tale og blive inspireret ved diverse arrangementer, præsentationer, uddannelse og delte erfaringer.

Kvindelige kreative er meget opmærksomme på deres egen rolle og på at gøre et godt stykke arbejde, udtrykke deres ambitioner og deltage i branchedebatter.


Ministeret for Kreative Reklamekvinder er blevet stiftet for at forene og støtte kreative kvinder i Danmark. Ministeriet vil have flere kvinder i juryer, flere kvinder, der vinder kreative priser, bliver forfremmet, underviser, er rollemodeller og stifter bureauer.

Ali Hanan, der har mange års erfaring med at forbedre mangfoldigheden i den engelske reklamebranche, har et råd til Danmark:

”Hele industrien er nødt til at tage et fælles ansvar for kvindernes manglede karriereudvikling. De skal spørge: Hvordan kan jeg gøre en forskel? Ja, kvinder starter deres karriere i lige antal, men faktum er, at deres karriere forkortes hvert skridt af vejen, bevidst og ubevidst. At forstå denne virkelighed og at anerkende systemets iboende bias er den eneste mulighed for at gøre en forskel.”

Han fortsætter:

”Danmark er et land, der ofte værdsættes for ligestilling, men alligevel svigter I de kvindelige kreative. Når kvinderne ikke bliver belønnet, når de ikke bliver forfremmet, så flatliner deres karriere. I sidste ende vil de undre sig over, hvorfor de spilder deres tid, og helt forlade den kreative branche med alle deres talenter. Alle ledere i Danmark burde handle nu.”

Der er mange ressourcer til rådighed, hvis man vil lære om mangfoldighed, og hvordan man skaber og opretholder mere lige og inkluderende arbejdsmiljøer. Men indsatsen skal komme fra alle.

I slutningen af maj vil Creative Equals for eksempel være vært for RISE-konferencen, og stå til rådighed med gode råd og inspiration til, hvordan man sikre mangfoldigheden. Det kunne være en god måde at kickstarte ligheden og gøre en vision til virkelighed.

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning