Erhvervslivets lejesvende

Lars Lindskov,
Lindskov Communication

KLUMME: PR-branchen har et klart etisk kodeks, som står helt centralt for Lars Lindskov, der er indehaver af Lindskov Communication. Men som indehaver af et mindre bureau står han med en flad fornemmelse, når han betragter, hvordan større bureauer blæser på de etiske færdselsregler, som er vedtaget i branchen.

Hvorfor skal man være med i en brancheforening? Giver det egentlig mening, når nogle skærer hjørner for økonomisk vinding og dermed bringer hele branchens renommé i fare?

Der er som regel flere formål og motiver for at være med i en brancheforening. Det kan være faglig sparring, kompetenceudvikling og events. Eller netværk og relationer. Support til forretningsdrift og juridiske emner. Og det kan være sammenhold om rammevilkår for den branche, man identificerer sig med som virksomhed. Deltagelse i en barselsfond. Eller noget helt femte.


Lars Lindskov, kommunikationsrådgiver hos Lindskov Communication. 

Uanset motiverne, så er titusindvis af virksomheder i Danmark organiseret i interesse-, branche- og arbejdsgiverorganisationer. I organisationernes og foreningernes vedtægter står der typisk noget i formålsparagrafferne om, at man ”arbejder for at fremme branchens rammevilkår og arbejde i medlemsvirksomhedernes interesse.” Eller noget i den stil.

Positiv stillingtagen til etisk kodeks
Da jeg efter flere år med lederjobs i forskellige virksomheder og brancher besluttede mig for at revitalisere min tidligere enkeltmandsvirksomhed, var jeg helt bevidst om at søge optagelse i en brancheforening. Valget faldt på PR Branchen, der havde et klart etisk kodeks, og som bedst dækkede hovedydelserne inden for PR og kommunikation.

Da bureauet voksede, og public affairs-benets muskulatur blev stærkere, var det naturligt, at vi meldte os under fanerne hos DI Rådgiverne. Gennem det seneste par år har vores MarCom-opgaver fyldt stadigt mere – og derfor var det naturligt, at vi vendte tommelen op til PR Branchens fusion med Kreakom og dermed medlemskab af Dansk Erhverv.

Bureauet er underlagt tavshedspligt om ikke offentligt tilgængelige informationer om virksomheden. Bureauet er medlem af Public Relations Branchen i Danmark og har tiltrådt brancheforeningens etiske regelsæt. Som medlem af Public Relations Branchen, der i 2019 er fusioneret med KreaKom og dermed er medlem af Dansk Erhverv, er bureauet desuden gennem samarbejdet med ICCO, International Communications Consultancy Organisation, forpligtet af det internationale regelsæt, Stockholm Charter. Endelig har bureauet som associeret medlem til DI Rådgiverne tiltrådt det værdigrundlag, der er formuleret i foreningens strategiske fundament.” – Dansk Industri

Grundlæggende forudsætning
Den etiske bevidsthed og efterlevelse af disse regelsæt er en indiskutabel forudsætning for at arbejde for og sammen med os – og man kan i øvrigt heller ikke bare blive kunde hos os. Vi screener og godkender en kunde nøjagtig lige så meget, som de screener os for at kunne blive leverandør og samarbejdspartner til dem.

Og så sidder jeg som indehaver af et mindre bureau i provinsen ærligt talt tilbage med en flad fornemmelse, når jeg kan betragte, hvordan større aktører tydeligvis blæser højt og flot på de etiske og værdibaserede færdselsregler, som vi har vedtaget i branchen.

Der er ingen tvivl om, at den stringente tilgang til værdier og etisk kodeks hæmmer bureauets vækst. Men den pris betaler jeg som indehaver gerne for til gengæld at kunne sidde med rank ryg i forhandlinger og møder – og kunne underskrive ejerledede eller børsnoterede virksomheders Code of Conduct-erklæringer eller NDA i forbindelse med opkøb eller selskabsomdannelser.

Vi betaler kontingent til Kreakom og DI Rådgiverne, fordi vi har taget stilling til de etiske regelsæt, som vi med vores underskrift ved indmeldelsen har accepteret for at kunne være medlem – og som vi på generalforsamlinger har vedtaget, skal efterleves.

I dag kalder Advice det for ”Falck-sagen”. Nej, set med samfundets og branchens briller bør skandalen gå over i historien som ”Advice-sagen.”

Og så sidder jeg som indehaver af et mindre bureau i provinsen ærligt talt tilbage med en flad fornemmelse, når jeg kan betragte, hvordan større aktører tydeligvis blæser højt og flot på de etiske og værdibaserede færdselsregler, som vi har vedtaget i branchen.

Aflad for overtrædelse
Advice er i gang med at købe aflad. Ved at få sig et hold personer, der nu kan sige – næsten – god for, at virksomheden har gjort, hvad den kunne for at blive bedre i forhold til det arbejde, Advice lavede for Falck. At smadre en konkurrent – Bios – og at være erhvervslivets lejesvend i et blodfyldt korstog med befolkningen som gidsel.

Advice har tilsyneladende ingen problemer med at sætte konkurrence ud af kraft – og endda modtage blodpenge for indsatsen, som omfattede indsatser, der er beskrevet i medierne, og som trodser enhver beskrivelse. I dag kalder Advice det for ”Falck-sagen”. Nej, set med samfundets og branchens briller bør skandalen gå over i historien som ”Advice-sagen”. I den forbindelse er det interessant at se, hvordan Falck og Advice hver især har ageret.

Da Falck blev ransaget af myndighederne, vidste Advice så udmærket, hvordan bureauet havde kommunikeret med Falck. Gjorde Advice noget af sig selv? Nej, håbet om, at konkurrencemyndighederne ikke gik videre med sagen, var åbenlys for stor en fristelse – og bureauet lod sagen ligge, mens man skyndte sig i banken med pengene for gidseldramaet.

Ser man på Falck, så er virksomheden naturligvis – pålagt af dens aktionærer – gået hele vejen. Den tidligere ledelse er ude. Den tidligere ledelse var aktionærer i Falck. De er væk. Det er meldt klart ud, at virksomhedskulturen ikke blot var usund – den var destruktiv. Det er jeg enig i. Og herudover har virksomheden bidraget til at mistænkeliggøre en stribe private aktører i velfærdssektoren, som nu er sat år tilbage, fordi ”det er bedre, at vi hjemtager opgaverne til det offentlige.” Ikke sundt.

Dét, som Advice er i gang med, er simpel og gemen ”imagewashing” – og ikke så meget andet.

I Advice har man peget fingre ad nogle enkelte medarbejdere, der havde forladt virksomheden, og en enkelt medarbejder har fået en skideballe, lader Advice forstå i medierne. Men grundlæggende er det de samme fire vægge; det er den samme ledelse og de samme aktionærer. Oprydning? Helt ærligt.

Imagewashing
Advice skriver her på Bureaubiz, at virksomheden erkender, at den ikke er renset. Det er fuldstændig rigtigt. Dét, som Advice er i gang med, er simpel og gemen ”imagewashing” – og ikke så meget andet. Hvad skal vi medlemmer i vores egen brancheorganisation bruge det til? Var den opgave virkelig pengene værd? 

Derfor er det mit klare håb, ønske og krav til bestyrelsen i vores brancheforening, at hammeren naturligvis falder ved overtrædelse af de helt grundlæggende færdselsregler og værdier.

Den slags narrestreger falder tilbage på branchen – og ikke kun på Advice, som desværre fortsætter med at få opgaver fra det offentlige. Mere til grin kan vi som borgere næsten ikke blive for vores egne penge.

Sanktion efterlyses
Derfor er det mit klare håb, ønske og krav til bestyrelsen i vores brancheforening, at hammeren naturligvis falder ved overtrædelse af de helt grundlæggende færdselsregler og værdier. Eksklusion og karantæne af en virksomhed, der overtræder de etiske regler.

Dét er som minimum nødvendigt – uanset størrelse på bureauet – så hele branchen ikke skal bøde med ridser i troværdigheden, blot fordi én medlemsvirksomhed ikke kan nære sig og sætter profit over etik. Endda, når det er så grotesk og samfundsskadeligt, som det er tilfældet i Advice-sagen.

Allerhelst så jeg, at hele overskuddet fra opgaven blev betalt tilbage til samfundet, der jo er den reelle taber i denne helt uhyrlige sag.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning