Tiden nærmer sig, hvor jeg skal slå mine folder i reklameverdenen. Men det er ikke uden en snert af usikkerhed, for samtidig er overvejelser omkring ligestilling og kvinders muligheder i branchen boblet op til overfladen.
For hvordan griber man ligestilling an, når man er spritny i branchen? Skal man sige til en masse mænd, der gerne skulle ansætte én, at ligestilling mellem kønnene ikke bare er endnu et ’kvindeproblem’ – det er vores allesammens problem, for ligestilling er også til vores alle sammens fordel?
I stedet tog jeg fat i Susan Credle, der er global CCO for FCB, for at få hendes perspektiv på ligestilling og råd til en fremtid i reklamebranchen. Hun er en af de mest prisvindende kreative direktører i USA og ambassadør for kvinder og diversitet, både i branchen og i lederroller, og ved om nogen, hvordan det er at være kvinde i reklamebranchen.
Jeg har også talt med Trine Qvistgaard, der er ACD på Virtue Danmark, for at få et mere lokalt syn på de danske forhold, og hvordan det har været for hende at være kvinde i en mandsdomineret branche.
Øjnene på bolden og spidse albuer
Da jeg havde min samtale med Susan Credle befandt vi os i en tid før COVID-19. Jeg sad foran min computer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og Susan Credle var, lettere vindblæst, en tidszone væk i en park i New York.
Men der er mere end Atlanterhavet til forskel på vores situationer, lader Susan Credle mig vide, da vi tager hul på vores snak. For ifølge hende er ligestillingskampen ikke den samme verden over. Når hun er i Europa, slår det hende, at vi er overraskende langt bagud, når det kommer til kønsdiversitet.
“Europa startede virkelig godt ud i ligestillingskampen, men et sted på vejen glemte I, at det er en vedvarende kamp, man skal blive ved med at kæmpe for ikke at sagtne bagud,” siger hun.
Forskellen mellem Staterne og Europa desuagtet: at være kvinde i en mandeverden stiller krav til, hvordan man gebærder sig. Susan Credles første råd er derfor klart: “Vær proaktiv, kompromisløs og vedholdende. Det her er ikke noget, der bare skal fikses og glemmes. Det er en konstant samtale, man skal have – selv på FCB, hvor vi har mange kvinder i stærke lederpositioner allerede, snakker vi om diversitet og ligestilling hele tiden”.
I reklamebranchen er awards altid et hot topic. Mange unge i branchen bliver pacet frem gennem konstante tilskyndelser til at vinde awards, der kan være den gyldne Willy Wonka-billet til reklamefabrikken. Da vi kommer ind på emnet, indvender Susan Credle, at awards er blevet sat på en uforholdsmæssigt høj piedestal.
“Der hersker en generel forestilling om, at det er dem, der kommer hurtigt fra start, og vinder awards tidligt, der får de bedste briefs og kommer i juryer hurtigt – og at man omvendt falder bagud, hvis man ikke får en god start i award-racet. Men det er forkert, at det kun er de kreative, der præsterer tidligt, som bliver løftet frem,” siger Susan Credle, og fortsætter:
“Hvis vi vil bryde cirklen, og hjælpe de lidt mere upolerede kreative med at udvikle deres kreativitet, burde vi begynde at kigge på hvilke kriterier, vi sætter, for at definere succes.”
Det er et pres, jeg selv har erfaret, at særligt mange youngsters og studerende mærker. Det er også noget, der i stigende grad forsøges belyst på DMJX, hvor jeg selv studerer. Her har Ministeriet for Kreative Reklamekvinder bl.a. været med til at skabe opmærksomhed omkring kønsproblematikker i branchen.
Trine Qvistgaard, der er ACD på Virtue Danmark og medlem af Ministeriet for Kreative Reklamekvinder, supplerer Susan Credle med erfaringer fra den danske reklamebranche:
”Skolen (DMJX, red.) er fuld af kvinder, men de forsvinder, når vi kigger ud i branchen. Reklamebranchen indebærer tit spidse albuer – og det falder måske bare mere naturligt for mænd generelt set.”
Som Susan Credle mener hun også, at branchen og skolerne skal udfordre deres standarder for, hvordan vi definerer succes, så flere – særligt kvinder – kan se sig selv afspejlet i branchen.
Kvoter, fuck-ups og rollemodeller
Undersøgelser viser gang på gang, at det kreative arbejde er på et højere niveau, når vi arbejder i teams, hvor der er ligestilling mellem kønnene. Andre studier viser desuden, at virksomheder med flere kvinder i bestyrelsen klarer sig bedre end dem, der ingen kvinder har.
Alligevel er det stadig svært at få kvinder ind i de kreative afdelinger. Men hvad skal der til for at ændre på dét? Jeg forhørte mig om kvoter hos både Trine Qvistgaard og Susan Credle. For skal vi som kvinder tage et job eller en plads i juryen, hvis vi ved, at vi udelukkende kom i betragtning på grund af vores køn? Eller er kvoter en måde at rette tidligere biased ansættelser og forfremmelsespolitik på?
Trine Qvistgaard ved, at det er svært både for medarbejdere og bureauer at ramme den balance, hvor kvinder naturligt bliver taget lige så seriøst som mænd. Det er selvfølgelig målet, men vejen derhen er sværere, end man tror, mener hun. Hvis vi vil frem, må vi først sætte fokus på problemet og anerkende dets eksistens, understreger hun.
“Snakken omkring det, er første skridt i den rigtige retning,” siger hun og fortæller, at hun personligt ikke har oplevet mange udfordringer på grund af sit køn. Men det betyder ikke, at hun ikke kan bruge sin stemme til at hjælpe andre.
”Når du har en stemme, så brug den på vegne af dem, der ikke har nogen,” som hun fortæller mig.
Susan Credle har også en pragmatisk tilgang til problemet. Hun fortæller:
“Jeg fik engang at vide: ‘Du har brugt størstedelen af din karriere på ikke at komme foran på grund af dit køn. Tænk på det som en måde at komme tilbage til fair. Alt det, du ikke fik første gang, får du nu. Tag jobbet, og bevis så, at du har fortjent det. At komme med i en jury, fordi du er kvinde, er faktisk lige meget. TAG DET. Det kan ændre alt.’ Det har jeg virkelig taget til mig.”
Mange er dog stadig bange for at tage de muligheder, der opstår, fordi der er risiko forbundet med det. Men Susan Credle mener, at vi som kvinder ikke skal være så bange for at fejle:
”Hvis du som kvinde bliver tilbudt en lederposition, men er bange for, om du kan udfylde rollen, kan det hjælpe at tænke: Det værste, der kan ske, er, at jeg er en fiasko. Men selv, hvis det går helt galt, vil jeg (som kvindelig leder) stadig have vist, at det er muligt at nå til en høj lederposition. Det skal man ikke underkende vigtigheden af.”
Vær tro mod den, du er
Når man er minoritet i en branche, som kvinder er på reklamebureauernes kreative afdelinger, kan det næsten ikke undgås at tanken ‘er det i virkeligheden mig, der skal ændre mig – og ikke branchen?’ på et tidspunkt strejfer én. Men den skal afvises konsekvent, mener Susan Credle.
“En af de store fejl, jeg tror mange kvinder begår, er at vende sig væk fra deres feminine side og deres naturlige instinkter for i stedet at adoptere klassisk maskulin adfærd,” siger hun.
Det handler i stedet om at mindshifte, mener hun: “Prøv at tænke på det på denne her måde: hvis du er den eneste kvinde, så har du et unikt perspektiv, du kan bringe med til bordet. Det er måske naivt, men det virker for mig.”
Trine Qvistgaard er meget enig i, at det er branchen, der skal ændres, ikke kvinderne i den.
“Vær tro mod, hvem du er i din kerne. Ærlighed, kemi og dit drive er de vigtigste ting, du skal tage med til en jobsamtale. Dem, der sidder på den anden side af bordet, har allerede set din portfolio. Nu er alt, du kan gøre, at være tro mod den, du er. Ingen undtagelser. Dine kerneværdier som menneske – det er det, der skal skinne igennem,” siger hun og fortsætter:
“Det menneske, du er, bringer noget unikt og særligt til bordet. Ikke dit alterego, som måske gerne vil være ‘én af drengene’. Din ægte personlighed vil hjælpe dig med at finde det perfekte match med et bureau, hvor lige præcis du passer ind.”
Da snakken falder på unge, der første gang kommer ud på bureauerne, kommer Trine Qvistgaard ind på det velkendte arbejdspres i den kreative branche. Men det er, hvad vi gør det til. Vi skal lære at slappe af, mener hun:
“Award-jægeren som spiser løver til morgenmad og stresser over Cannes er ikke et sjældent syn i reklameland. Slap af. Du har mere end 40 år af din karriere tilbage. Du behøver ikke være kongen af reklame fem minutter efter, du dimitterer fra skolen. Hvis du var, så ville din karriere blive røvkedelig.”
Det er ikke fair – men sådan er det bare
Trods udfordringer på ligestillingsfronten, så tror jeg bestemt stadig at reklamebranchen er et sjovt, spændende og udfordrende sted at være – uanset kønsidentitet.
“Det er en skam, at det skal være en så hård kamp at blive behandlet på lige fod med mandlige kreative, og at det kun er kvinder, der skal bære den byrde. Det er ikke fair – men sådan er det bare. Vi bliver nødt til at kæmpe for det. Men det er sådan her det starter: Med opmærksomhed, med netværksgrupper og med kvinder, der løfter andre kvinder frem” siger Susan Credle.
Hendes erfaring er, at man ikke bare kan læne sig tilbage og vente på at blive inkluderet i ‘drengeklubben’ eller noget som helst andet fællesskab.
“Kvinder bliver nødt til at fortsætte med at understrege, at vi hører til. Kvinder i branchen skal tage ansvar for sig selv og støtte hinanden,” siger Susan Credle.
Personligt ser jeg frem til at hjælpe med at skabe og blive en del af en kreativ branche, hvor der er mere ligestilling i fremtiden og en åben snak om kønsdiversitet. Jeg har i hvert fald tænkt mig hverken at gemme tampon eller kønsproblematikken væk.
