Something is rotten in the state of public affairs

Finn Graversen,
journalist

Klumme: Jyllands-Posten har i sommerens løb afdækket, hvordan Danmarks største PR-bureau har brudt reglerne for god lobbyisme i arbejde for Bryggeriforeningen. Sagen kommer kun få år efter, at Advice blev kølhalet i Falck-sagen.

For nogle år siden kom Advice gevaldigt i klemme i Falck-skandalen, fordi bureauet havde medvirket til at gennemføre en smædekampagne mod Falck-konkurrenten Bios, der havde vundet et udbud om ambulancedrift i Region Sydjylland.

Forargelsen var stor i PR-branchen (som nu gerne i brancheglidningens navn vil være en kommunikationsbranche), og kritikken var berettiget, fordi der var tale om en særdeles grovkornet kampagne, som da også endte med at koste Falck dyrt.

Alt tyder dog på, at den daværende Falck-ledelse var den hovedskyldige, og at Advices primære fejl var, at man overhovedet gik ind på at hjælpe.

Det ændrede dog ikke på den snigende fornemmelse, at public affairs er en lidt smådulgt branche, der har det svært med for meget spotlight.

Det indtryk er blevet styrket denne sommer af en historie, som Jyllands-Posten har afdækket. Det er en historie, der involverer – ikke et lille anløbent PR-bureau ude i periferien – men derimod Danmarks største PR-bureau, Rud Pedersen, der er specialiseret i public affairs, og som rummer adskillige tidligere topfolk fra politik og embedsværk – eksempelvis en tidligere Enhedsliste-borgmester i København.

Advice er et af landets største bureauer, og de to sager er således at finde i store organisationer, hvor man må forvente, at deres processer og produkter kan tåle spotlight.

Den aktuelle sag havde afsæt i et forslag om at hæve aldersgrænsen for unges køb af alkohol, som har været behandlet i første del af i år. Det endte med, at grænsen ikke blev hævet for alkohol under 16,5 pct.

Forslaget mødte stor modstand fra en lang række ungdomspartier og organisationer, som samlede sig under paraplyen, Ansvarlig Ungdom. Initiativet kom ud med en effektfuld kampagne og fik foretræde for Folketingets sundhedsudvalg, hvor man præsenterede en stor befolkningsundersøgelse.

Jyllands-Posten har afsløret, at Ansvarlig Ungdom blev til med en særdeles aktiv støtte fra Rud Pedersen, som blev betalt af Bryggeriforeningen.

Men Bryggeriforeningens støtte blev ikke oplyst – og det samme galdt Rud Pedersens rolle. Dermed forbrød man sig mod retningslinjerne for god lobbyisme, hvilket blev stærkt kritiseret af eksperter.

Eksempelvis har Dansk Industri og Dansk Erhverv i deres principper for »god lobbyisme« anført, at »lobbyister skal i deres virke være åbne om, hvem de er, og hvem de repræsenterer. De skal som et minimum oplyse eget navn, virksomhed samt den interesse(r), de repræsenterer i deres dialog med politikere, embedsmænd og andre relevante samfundsaktører«.

Rud Pedersen ville ikke stille op til interview med Jyllands-Posten men benyttede en stadig mere velkendt taktik med at svare på mail, og her understregede man, at bureauet havde en åbenlys interesse i at efterleve DI’s såvel som bureauets eget code-of-conduct. Det handlede om bureauets troværdighed. Og så kom der en beklagelse fra bureauets direktør, Jonas Juul Bisserup Bechfeldt, om, at invitationen til konferencen ikke havde været “explicit nok omkring afsender”.

Men her stoppede sagen ikke. Jyllands-Posten kunne efterfølgende afdække, at befolkningsundersøgelsen, som Ansvarlig Ungdom overdrog til politikerne, godt nok havde et analyseinstitut påført – men det var alene til dataindsamling. Spørgsmål og konklusioner blev leveret af opdragsgiver – hvilket vil sige Rud Pedersen. I hvert fald hvad angår konklusionerne, mens Jyllands-Posten ikke klart kunne fortælle, hvem der havde formuleret spørgsmålene.

Men både spørgsmål og konklusioner fik en hård medfart af eksperter, som avisen havde talt med. Spørgsmålene var ikke egnede til at afdække om en aldersgrænse vil have effekt, og resultaterne overfortolkedes herudover.

Jyllands-Posten har ydermere i sommerens løb kunnet afdække, at en af de ansatte, som var aktiv i eksekveringen af kampagnen, var Fie Hækkerup – datter af tidligere justitsminister Nick Hækkerup. Og folketingskandidat for Socialdemokratiet – nu i hendes fars gamle kreds.

Iøvrigt gik Socialdemokratiet ind for at hæve aldersgrænsen.

Der er ikke ret meget godt i denne sag.

Befolkningsundersøgelsen er en tynd kop te, som ikke kan tåle at blive gået kritisk igennem, og således ikke er velegnet til at fremme sagen – heller ikke selvom man kan indvende, at politikerne burde kunne gennemskue det.

Desuden rokker den manglende transparens ved troværdigheden.

Som Enhedslistens sundhedsordfører, Peter Hvelplund fortalte, så var han først benovet over, at de unge havde kunnet finde sammen og lave et så grundigt forarbejde. Men da sandheden gik op for ham, følte han sig røvrendt.

Og så er det man kan spørge, hvor Bryggeriforeningens og Ansvarlig Ungdoms troværdighed er nu? Eller Rud Pedersens?

Dilemmaet er selvfølgelig, at det lyder rigtigt, at der skal være transparens i lobby-arbejde, men Ansvarlig Ungdom ville næppe få ørenlyd hos politikerne, hvis de vidste, at det var Bryggeriforeningen og Rud Pedersen, der stod bag.

Så når man først var gået i gang med ideen om Ansvarlig Ungdom, så stod valget mellem at være ærlig eller at gøre noget, der trods alt havde en chance for at virke. Og så håbe, at det ikke blev opdaget.

Men det gør grundlæggende ideen om at støtte Ansvarlig Ungdom håbløs, og hvis ikke man havde mere substantielle indvendinger mod forslaget, så skulle man nok bare have holdt lav profil.

Det er også, hvad Public Affairs-folkene burde have rådgivet om frem for at kaste sig ud i at eksekvere alternative og tvivlsomme indsatser, som ikke kan tåle dagens lys.

Jeg tvivler ikke på, at der laves meget dygtigt og seriøst lobby-arbejde, og min forventning til bureauer, der opbygger kompetencer i public affairs er, at de fortæller kunderne, hvordan man gør netop det. Og at de fortæller kunderne om vigtigheden af troværdighed.

Selvfølgelig kan man finde sidegadebureauer, der tester grænserne, men inden for få år har vi oplevet sager med store velrenommerede bureauer, hvor DE har trådt uden for, og det efterlader indtrykket, af at “something is rotten”.

Men måske er det ikke så mærkeligt. Måske skal man finde en forklaring i, hvad Falck-sagen fik af konsekvenser for Advice.

Bodsgang og en masse kritik og fine ord fra branchepersoner om etik og moral i public affairs.

Men bedømt ud fra regnskaberne, så var det et spil for galleriet.

Sagen eksploderede i 2019, og nok oplevede Advice et lille fald i omsætning i det år, men de næste to år er bureauet vokset og i 2020 forhindrede skandalen ikke Advice i at vinde Sundhedsstyrelsens store corona-indsats.

Så måske er læren, som public affairs folket har draget, den simple:

Gør hvad du har lyst til – og bliver du opdaget, så duk dig indtil sagen er væk igen.

Hvis det er læren, så er al snak om etik og moral i public affairs en stor gang sniksnak.

Og for at understrege den pointe, så kan man nævne, at Bryggeriforeningen i foråret fik daværende justitsminister, Nick Hækkerup, som ny chef. Han har nøgternt set intet ansvar for igangsættelsen af Alternativ Ungdom-kampagnen. Alligevel har han ikke kunnet finde ud af at lægge klar afstand til kampagnen og sende et signal om, at sådan kommer Bryggeriforeningen ikke til at arbejde fremover.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning