To års arbejder kan indsendes til ny pris

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Effie Awards finder i år for første gang sted i Danmark. I modsætning til Advertising Effectiveness Award, kan alle bureauer – og ikke kun KreaKom-medlemmer – melde arbejder ind til de 21 kategorier.

Til november afvikles den internationale effektpris Effie for første gang i Danmark under navnet Effie Awards Denmark.  Den erstatter Advertising Effectiveness Award, som gennem flere årtier uddelte priser til KreaKoms medlemmer. Den nye pris, som KreaKom også står bag, er åben for alle.

Bureauerne kan indsende arbejder, som har været indrykket i perioden fra 1. april 2020 til 31 marts 2022.

Der er 21 kategorier til Effie Awards Denmark. Kategorierne er valgt med inspiration fra Euro Effies samt andre Effie-partnerlande, der har en struktur, som minder om Danmarks, skriver KreaKom i en pressemeddelelse.

Kategorierne er følgende:

Industry Categories

  • FMCG
  • Pharma, healthcare, Cosmetics, Toiletries, Nutrition
  • Finance & Insurance Services
  • IT, Telecomms & Consumer Electronics
  • Leisure, Media, Sport, Travel & Gaming
  • Automotive & Transportation
  • Retail & Fashion (Bricks or Clicks or both)
  • Alcoholic Beverages

Specialty Categories

  • Small budgets – Non profit
  • Small budgets – Products/Services
  • Sustained Succes – Non-profit
  • Sustained Succes – Products/Services
  • Public Relations/Public Affairs
  • Social Good: Brands
  • Environmental
  • Business to Business
  • Branded content & Entertainment
  • Omni Channel Shopper Solution
  • Business/Product/Service innovation/Customer experience
  • Media innovation – Emerging & New Channels
  • Data-Driven