Logoskift med de olympiske lege
Logoskiftene i 2019 har været mange, hvoraf mange nok er gået i glemslens bog. Det gælder dog ikke for de olympiske lege i Paris 2024. De klassiske fem ringe er blevet til tre halvringe; Paris 2024 står i logoets midte, og i toppen er et helt nyt element placeret.
Logoets helt nye touch har til formål at symbolisere tre ting: en guldmedalje, den olympiske flamme og en kvindens ansigt, Marianne. Det sidstnævnte er en hyldest til, at kvinder fik lov at konkurrere i de olympiske lege for første gang i 1900 i Paris.
Reaktionerne på det nye logo er blandede. Nogle drager paralleller til Rachels ikoniske frisure i Friends – og andre til datingverdenen, da flammen efter sigende ligner Tinders logo.
Tinder? Eller Rachel fra Friends? Hvad synes du?
Rebranding med FACEBOOK og Yahoo!
Facebook annoncerede et nyt logo – og blev til FACEBOOK med capslock. Siden præsidentvalget i 2016 er Facebook i stigende grad blevet kritiseret for ulovlig omgang med sine brugers data. Det har hevet Mark Zuckerberg i den amerikanske kongres, hvor han har måttet sige undskyld.
I det hele taget har Facebook måttet arbejde hårdt på at forbedre sit image. Og derfor har vi nu fået FACEBOOK.
Kan store bogstaver gøre en stor forskel for FACEBOOK?
Også Yahoo var på jagt efter en ny identitet – og det fik de med et nyt logo. Med et nyt logo markerede de en makeover i deres produkter og deres kunders brugeroplevelse.
Ya… Who? Yahoo skifter logo og forsøger med det at opnå ny identitet som brand.
Keep it simple med Wieden+Kennedy
Wieden+Kennedy siger det præcist, som det er, i deres nye kampagne for proteinbaren RXBAR. De har placeret små og store billboards rundt omkring på Manhatten i alverdens farver og med en tekst, der beskriver præcis det, der sker på posteren: “Some words on a wall”, “Really big words” og “Brown Poster”. Eller med en tekst, der beskriver barens ingredienser: “Peanutbutter has twelve letters in it”, “FOOD” og “Debately persuasive peanutbutter poster”.
Kampagnen er effektiv, da den skiller sig ud blandt de konkurrerende billboards. Den distraherer, men virker ved at sige tingene præcis, som de er.
Virtuelle influencers med Lil Miquela og Perl.www
Kunstig intelligens har vundet indpas på Instagram, og de virtuelle influencers bliver flere og flere. Lil Miquela (@liliquela) er en af dem. En virtuel influencer med 1,8 millioner følgere. Og samtidig en pige fra Los Angeles, der helt ligesom enhver anden modeblogger har planlagte Instagram-opslag, sponsorer og en trang til at dele råd med sine følgere.
Forskellen er bare, at Lil Miquela er virtuel. Eller som hun kalder sig selv: en “change-seeker robot with the drip”. Det er altså absolut ikke noget, der skjules – hverken af hende selv eller andre. Her ses hun i karbad med slik, hvor hun tydeligt ser virtuel ud og i billedeteksten også forholder sig helt ironisk til sin identitet som robot.
Perl.www (@perl.www) er en anden virtuel influencer, der på Instagram har 11.000 følgere. I 2018 brugte Carlings hende som talsperson og ambassadør i deres reklamevidoe AdDressTheFuture, hvor hun er hentet ind for at promovere verdens første digitale tøjkollektion.
Hun er “born and raised on the internet”, som hun selv skriver. Og er i den grad eftertragtet, når det kommer til marketing og branding – helt ligesom de andre virtuelle influencers.
Deepfakes med Mark Zuckerberg
Manipulerede videoer. Digitale repræsentationer. Det er, hvad deepfakes er blevet kaldt hen over det seneste år. Det er videoer, der bliver produceret med kunstig intelligens og med det formår at fabrikere billeder og stemmer, så de fremstår som ægte.
Politikere og berømtheder er de største ofre for deepfakes. Obama. Trump. Og her et eksempel med Mark Zuckerberg.
Mark Zuckerberg er ‘ærligere’ end nogensinde før og får her sagt: “We just want to predict your future behaviors. Spectors showed me have to manipulate you (…) The more you express yourself the more you own me”. Spændende – især, hvis det var ægte.
Det farlige ved denne trend er, at det nemt kan få falske ting til at fremstår som værende ægte. Især da det nu simpelt kan laves af enhver med apps som FakeApp og DeepFaceLab.
Skru op for cute-faktoren med Duolingo og Alan
En varmere og mere venlig tilgang til branding og logo er i år spottet hos sprog-appen Duolingo og den franske sundhedsstartup Alan.
Duonlingos brandmaskot bliver bare sødere og sødere, og skrifttypen får blødere og blødere kanter.
Uglen bliver mere og mere cute – men spørgsmålet er, om det fungerer?
Også sundhedsstartuppen Alan spiller på cute-faktoren. I 2019 skaber DesignStudio en fluffy, digital maskot til dem. Maskotten har karakter som en bjørn med pjusket pels og små øjne. I animerede udgave vinker den og blinker til de forbigående. Den har som mål at hjælpe startuppen til at komme i samtale med kunderne.
Få healthcare med Alan – og den søde, pjuskede maskot!
Kritikere er ikke helt så begejstrede for den nye maskot – og stiller spørgsmålet: Har kunder virkelig lyst til at købe noget så vigtigt som sundhedsforsikring af en blinkende, pjusket bjørn?
Ny branding til de døde med Beyond
Vi snakker meget lidt om døden – det er der dog blevet ændret en smule på i 2019. Beyond er et brand, der i år har taget en frisk tilgang til snakken om døden. Nemlig med et fokus på dødens fest, begravelsen.
Beyond er et site, hvor brugere kan sammenligne planer og priser angående begravelse. De lancerede allerede deres website i 2015, men gennemgik i år en rebranding med hjælp fra SomeOne.
Beyond skiller sig ud i sammenligning med de andre begravelsesbrands. Det gør de med en overraskende glad brandidentitet med deres maskot, motto og farver. Deres maskot er en ung rar mand iført en en turtleneck. Deres motto er vittigt og lyder “your knowledgeable companion for everything after life”. Og deres farver er i den gule farveskala, hvilket giver stemning af solskin.
Beyond bygger deres brand på ideen om, at begravelse lige såvel som livets andre store fester, som dåb, konfirmation og bryllup, skal fejres. Eller i hvert fald planlægges – og ikke blive glemt. Det er forståeligt, at det er svært at planlægge en begravelse, men Beyond håber på, at de kan lette stemningen og gøre tabuet mindre.
Purpose med Gillette
I år har vi set flere eksempler på knivskarp purposedreven markedsføring. Et klassisk eksempel er Nike med Kaepernick som frontfigur. Men også andre internationale brands har blandet sig i kontroversielle og kulturelle debatter.
Gillette lancerede i starten af 2019 deres kampagne: We believe: The best a man can be. Her krydres Gillettes brand med en ordenligt omgang purpose, hvor de opfordrer mænd til at holde andre mænd ansvarlige. Ansvarlige for at sige de rette ting og ansvarlige for at opføre sig på den rette måde.
Gillette adresserer det negative ved maskulinitet med det formål, at maskuliniteten skal blive bedre. Og naturligvis med det formål at opnå god branding. Det er i hvert fald, hvad man kan kalde purposedreven markedsføring. Spørgsmålet er så, om det virker. På YouYube har 1,5 millioner i hvert fald trykket thumbs down – kontra de 800.000, der har trykket thumbs up.
Også i Danmark har man set eksempler på purposedreven markedsføring. Den tyske slikproducent Katjes smækkede et kæmpe banner op på Rådhuspladsen med en kvinde iført burka – nærmest samtidig med, at burkaforbuddet trådte i kraft. Plakaten rummer ingen snak om politik eller en kritik af den danske regering, men alligevel står budskabet lysende klart.
Purposedreven markedsføring, virtuelle influencers, ny branding for de døde, logoskift, rebranding, deepfakes og en cute-faktor i top. Det er blandt andet noget af det, vi har set i 2019.
