Da reklamepausen blev politisk

Zandra Damsgaard
zandra@bureaubiz.dk

Flere store virksomheder brugte den massive eksponering i forbindelse med søndagens Super Bowl til at sende politiske stikpiller. Men det er en gratis omgang, mere end det er modigt, mener eksperter.

Med de seneste måneders politiske udvikling i USA in mente var det vel ikke helt uventet. Godt nok er Super Bowl en noget nær hellig institution ’over there’, men meget er som bekendt ikke helt som det plejer, og det gælder altså også finalen i amerikansk fodbold.

Her bidrog reklamepauserne nemlig til den politiske debat, idet en række store virksomheder havde benyttet den massive eksponering i forbindelse med Super Bowl til at give deres besyv med i kritikken af den nyvalgte præsidents kontroversielle tiltag mod blandt andet indvandrere.

Det kan virke dristigt, når private virksomheder på den måde direkte som indirekte forholder sig til politik, men i virkeligheden er det lidt af en gratis omgang, i hvert fald hvis man skal tro Frederik Preisler fra kommunikationsbureauet Mensch:

”Politik er blevet mainstream, og man kan nå mange, der normalt ikke har interesseret sig for politik, med forholdsvis enkle budskaber, der spiller på følelserne. Men det betyder ikke, at reklamerne har fået mere kant, for reklamerne vil altid være på den inkluderende parts side. Vi kommer ikke til at se annoncører, der stiller sig benhårdt på Trumps side, så det er ikke bare et spørgsmål om, at reklamerne henvender sig til den side, der kan have flest vælgere,” siger han til Berlingske.

Avisen har bedt tre reklameeksperter om at forholde sig de politiske reklamer, og de er ikke overraskede over, at selv det hellige Super Bowl er blevet politiseret.

”Det er helt grundlæggende, at reklamer lægger sig op af det, der er aktuelt og relevant for målgruppen, og i denne tid er der en ting, der dominerer alt, og det er politik,” siger således direktør og partner i Kommunikationsbureauet København, Sune Bang, til Berlingske.

Forbrugeren af i dag køber med hjertet, påpeger Mark Mikael Müller fra Patchwork Group, og derfor er virksomheder også nødt til at forholde sig til verden omkring dem. Helt en gratis omgang er det ikke, mener han, for det kan også koste at skilte med sin holdning.

Læs Berlingskes artikel her.

Sender Budweiser med reklamefilmen om grundlæggeren, den tyske immigrant Adolphus Busch, en stikpille til Donald Trump og hans indvandrerpolitik? Bedøm selv: