Bureaudirektør: AI er en kæmpe hjælp til at fortsætte jagten på produktivitet

Af Steffen Blauenfeldt Otkjær,
managing director, AKQA

Steffen Blauenfeldt Otkjær, managing director, AKQA, svarer her på en række spørgsmål om bureaumarkedet.

Hvordan vil du beskrive bureaumarkedet det seneste år – bredt set?

Heavy cloud, but no rain”, som Sting sang…så altså, vi troede alle, det ville blive frygteligt med AI og insourcing… men vi har alle enten afbødet faldet eller omstruktureret vores ydelser… så vi lever ok. De store bureauer er i hvert fald stadigvæk optimistiske … men kan vi blive ved? Jeg tror det. Det, man køber hos bureauer, er accelereret vækst … ønsket om netop det forsvinder nok ikke foreløbigt.

Hvordan ser det næste år ud?

Jeg tror, man vil se de store bureauer fortsætte med ordretilgang, som Bureaubiz’ bureaudirektørundersøgelse viser. De vil på kort sigt bruge deres finansielle styrkeposition til at prise sig til ordrer, hvilket selvfølgelig vil ramme deres lønsomhed over tid, men mon ikke AI og øget produktivitet vil hjælpe her.

Hvor ser du markedet bevæge sig hen de hvis du kigger lidt længere frem?

Jeg tror, AI vil fortsætte fremad. Jeg tror også, at vi ikke nødvendigvis over de næste fem år vil se et enkelt AI-selskab løbe med al indtjeningen, hvilket vil sige, at AI, ligesom internettet er en så transformativ, men

Decentral teknologi, at det bliver svært for dem, der investerer mest at kapitalisere på det. Jeg kan tage fejl, hvis OpenAI allerede næste år har en 50 pct. adoption rate på betalte brugere … men jeg tror det altså ikke. Og det er positivt for virksomheder og bureauer, for det betyder, at det bliver et demokratiseret værktøj til øget produktivitet.

Hvad ser du som den største barriere ift. at øge væksten i dit bureau?

Timeprisen for en konsulent i bureaubranchen har stort set ikke udviklet sig i de seneste 20 år, men alle konsulenterne har år efter år forventet lønstigninger … og fået det.

Den eneste grund til, at bureauer stadigvæk findes, er deres konstante jagt på højere produktivitet, der udjævner de stadigt større omkostninger til en komplet udhulet salgspris.

Det gælder selvfølgeligt også os, og AI er en kæmpe hjælp til at fortsætte jagten på produktivitet.

Klummen har tidligere været trykt i Bureaubiz’ rapport, BureauTrends, der udkom i september i år.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning