Facebook i modvind for annoncer på kontroversielt medie

Anja Christensen
stud.ling.merc

Annoncører er sure over, at Facebook placerer annoncer på det højreorienterede medie Breitbart, men Facebook mener, at annoncørerne bare selv kan blokere det.

Facebook placerer fortsat reklamer på Breitbart, selvom over 1.300 virksomheder har valgt at boykotte det omstridte medie. Det skriver Digiday UK.

Breitbart er et højreorienteret medie, som har kontroversielle overskrifter om blandt andet kvinder, race og religion.

Manden bag Breitbart er Stephen Bannon – Donald Trumps forhenværende chefrådgiver og fortaler for den islamhadende, antisemitiske, sexistiske, homofobiske og ultrapopulistiske bevægelse i USA.

Brands som blandt andre Kellogg’s fik megen omtale ved at boykotte annoncering i det kontroversielle medie. Boykots fra programmatic buying vejer endnu tungere, skriver Digiday, og her er der også flere brands, der har sagt fra over for mediet.

Men ifølge Digiday UK placerer Facebook altså fortsat reklamer på Breitbart via Facebook Audience Network (FAN).


DSPs buying Breitbart inventory.

Ifølge Digiday UK opdagede en køber af FAN sin reklame på Breitbart via et screenshot fra en aktivistkonto, Sleeping Giants, hvorefter køberen valgte at råde alle Sleeping Giants’ kunder til at stoppe brugen af FAN.

En talsmand fra Facebook siger til modsvar, at annoncørerne selv skal blokere websites, som de ikke ønsker at se deres reklamer på.

Denne udtalelse er lig Mike Caprios, manager for programmatic ad tech-platformen Sizmeck, som siger, at programmatic-platforme normalt ikke blokerer websites, så længe indholdet er legalt.

Selvom FAN og programmatic media buying generelt tilbyder en mulighed for billig onlineannoncering, lader det til, at automatiseringen også kan koste kontrollen over reklameplacering.