Det er altid skarpe Hanne Feldthus, der udråber briefen til at være ”det mest afgørende beslutningsværktøj”. Et forretningskritisk dokument ligefrem. Dermed samler Hanne handsken op fra min klumme om gode og dårlige briefs.
Hun bruger også handsken til at klaske mig i ansigtet, fordi jeg skriver, det ikke er vigtigt, hvilket brief-format man bruger. Nu er ikke vigtigt jo ikke det samme som ligegyldigt, men min formulering kunne måske godt have været mere præcis. Indrømmet.
Min pointe er, at kunder og bureauer har forskellige briefskabeloner eller -formularer, og at man efter min mening ikke skal være religiøs og bruge energi på at slås, om den ene eller anden udformning nu er bedst.
Det vigtigste er, at der er en brief, og at den bruges i dialogen mellem opgavestiller og opgaveløser – i vores verden typisk kunde og bureau.
Jeg er ofte stødt på argumentet om, at ”man” ikke har tid til at udfylde en brief. Derfor kogte jeg for et par år siden alle de brief-formater, jeg kendte, ned til 5 hv-spørgsmål, som udgør det minimum af dialog, der skal være mellem bureau og kunde.
Så med fare for at få flere dask med handsken er her 5 spørgsmål, der efter min mening altid bør diskuteres, før man kaster sig ud i at løse en opgave.
- HVORFOR kommunikerer vi?
Hvad er problemet/udfordringen?
Hvorfor skal vi gøre noget netop nu?
- HVEM er målgruppen?
Hvad ved vi om dem (fakta + emotionelt)?
- HVAD er budskabet?
Hvad vil vi fortælle dem?
- HVAD skal målgruppen gøre?
Hvad er det præcist, vi gerne vil have folk til at tænke/gøre/sige/købe?
- HVAD er vores målsætninger?
Hvad vil vi opnå – forretnings- og kommunikationsmæssigt?
De 5 spørgsmål og svar er et absolut minimum. Hvis parterne i forvejen kender hinanden godt, kan det sagtens være nok. En fuld brief går mere i dybden og indeholder flere punkter, men nu har jeg allerede placeret røven i klaskehøjde, så lad os begynde her.
Og helt ærligt – fem svar skal alle have tid til at give.
