Bureaunyt: Kreativt benspænd med stor virkning

Læs også: Sarkastisk kampagne fra elselskab og MBA, nyt bilmærke vælger ungt bureau, dansk bureauprofil med i usædvanlig global jury og Fingerspitz har 20 års jubilæum.

Nyt bilmærke vælger ungt bureau
Klodens største producent af elbiler, BYD, kører nu ind i Danmark. Den danske importør er gået ungt til værks – men ikke langt – i sit valg af lanceringsbureau.

Læs artiklen

Dansk bureauprofil med i usædvanlig global jury
The Gerety Awards er den klassiske branchepris med den alt andet end klassiske jury: Udleukkende kvinder. Og &Co. leverer en partner til den kommende Grand Jury.

Læs artiklen

Sarkastisk kampagne fra elselskab og MBA
Elselskabet EWII udstiller i en større kampagne sammen med Mediacom Beyond Advertising ”det absurde i den statslige vinterpakke”. Se filmene her.

Læs artiklen

Kreativt benspænd med stor virkning
Shu-bi-dua har ikke tilladt sin mest populære sang brugt i en kampagne – ikke før nu. En film af Thomas Torp og Christian Bonke får voksne til at melde som mentorer for børn i udsatte positioner.

Læs artiklen

Fingerspitz har 20 års jubilæum
Den 11. december er det 20 år siden, at Fingerspitz så dagens lys i Odense. Reklamebureauets jubilæum vidner om evnen til at omstille sig i en branche, hvor den digitale udvikling de seneste
år har sat pres på alt, lige fra kompetencer til forretningsmodeller, skriver bureauet i en pressemeddelelse.

“Efter corona er vi landet godt og kan tilbyde vores kunder den nærhed, lydhørhed og handlekraft, der skaber gode og langtidsholdbare løsninger. Omstilling er et grundvilkår for at drive reklamebureau og er også det, der holder os på beatet. Ændringerne i forbrugernes mediebrug har for alvor taget fart efter corona – og dermed også vores kunders behov. Kunderne er vores omdrejningspunkt og eksistensberettigelse, og de skal kunne stole 100 pct. på vores valg og rådgivning. Vi vil være bureauet, der gør det nemt for kunderne at vælge rigtigt,” siger Michael Greve, adm. direktør.

Michael Godballe, digital forretningsudvikler og partner, supplerer:

“Som reklamebureau skal vi rådgive kunderne på mange platforme og eksekvere på den måde, der giver mest værdi for deres forretning. Det er ikke nok bare at være tilstede. Man skal hele tiden forstå og tolke det nye, der sker – og kunne sætte det ind i en relevant sammmenhæng for kunden. Markedet er benhårdt, og det er nemt at komme til at bruge sit marketingbudget forkert. Hos Fingerspitz udvikler vi gennemtænkte kommunikationsløsninger – på tværs af alle kanaler.”

Fingerspitz har 12 medarbejdere og har kunder inden for retail, leisure, fødevarer og B2B. Dagen markeres internt i domicilet på Odense Havn.