Af Emil Nørlund emil@bureaubiz.dk

For 10. gang kigger vi tilbage på året der gik og giver dig de historier, som fik flest klik. I år glimrer Kim Jong Andersen i sit fravær på toplisten, til gengæld fik en penisvasker og en ukendt bureaudirektør plads henholdsvis nederst og øverst på top-10.

Når året går på hæld, er det en fast tradition på Bureaubiz, at vi bringer dig listen over årets mest læste historier. Som sædvane har artikler med basis i penge stor interesse, men årets liste skiller sig ud fra foregående år ved at have et pengeløst portræt helt i top.

Årets mest læste artikel var et portræt af en ung forholdsvis ukendt bureaudirektør med en utraditionel baggrund, som fortalte om, hvordan han ramte bunden i branchen, og måtte starte helt forfra, før han fandt frem til det fundament, som hans eget bureau skulle bygges på.


I årets mest læste historie fortalte Christen Villads Søndergaard, der er kreativ direktør på Buttter, hudløst ærligt om sin vej ind i bureaubranchen og hvordan den på et tidspunkt slog bunden ud af ham.

En Carlsberg nyhed blev runner-up til årets mest læste artikel, da de hyrede stjerneskuespilleren Mads Mikkelsen til at promovere deres 134 mio. dyre integrerede UK-kampagne. Dermed kom der vanen tro penge på banen, og økonomi var også fællesnævner for årets tredje og fjerde mest læste artikler på Bureaubiz.

Sidevisninger var der nok af, da KMD købte In2media Group, men det var faktisk det eneste køb på årets top-10. Et sikkert kort blandt de mest læste artikler, plejer også at være artiklen, der, baseret på et udtræk fra Bureaurapporten, viser branchens højeste lønninger. Dette år var ingen undtagelse.

Vi bestræber os på ikke at praktisere clickbait på Bureaubiz, men nogle gange fører en fængende overskrift automatisk opmærksomhed med sig. Jeg kan ikke længere have tømmermænd handlede dog ikke om alkoholproblemer, men om Line Johnsens travle liv som art director i New York, hvor hun arbejder på Joan Creative.

Når en hardcore lobbyist og en tv-kendis teamer op og etablerer et nyt bureau, blive nogle læsere trigger-happy. Det umage par Mads Christian Esbensen og Emil Thorup kaldte deres nye foretagende 1702 efter postnummeret i Amaliegade i København K, hvor bureauet har til huse. Netop en artikel om bureaunavne var også en af årets mest læste. På en 8. plads var artiklen, der gav en visuel kortlægning over bureauernes navne fra A til Z.

De sidste to pladser på listen over Bureaubiz’ mest læste artikler i 2017, beviser at sex stadig sælger – også på et branchemedie. Lige inden sommerferien lavede Cult en outdoor baseret på alverdens sexstillinger, som hverken Clear Channel og AFA JCDecaux ville stå på mål for.


Cults kontroversielle print som flere outdoor medier ikke ville bringe. 

Skanderborg Festival havde til gengæld ingen kvababbelser i den retning, da de til årets Smukfest gav prisen for Årets Smukkeste Idé til to branche-kreative, der havde opfundet en Penisvasker, der skal afhjælpe festivalens mandlige klientel med at holde deres ædlere dele rene.

Kim Jong Andersen, også kendt som Bamsen, skrev i løbet af 2017 flere gode klummer til os under titlen Bamselin Guiden. Det er en serie om bureau-mad og branchetanker fra store profiler, som vi vil anbefale, at man kigger nærmere på. Nyheden om at ovenstående blev ansat hos rådgivnings- og revisionsvirksomheden EY tidligere i år, fik dog kun læsninger nok til en 123. plads over årets mest læste artikler.

Vi glæder os til at give jer flere artikler, der slår mere eller mindre igennem – til næste år.

Årets mest læste historier – Bureaubiz 2017:

1. Jeg måtte ramme bunden før min bureaudrøm kunne blive til virkelighed

2. Mads Mikkelsen i front for Carlsberg – og Danmark

3, KMD køber In2media Group

4. Se branchens højeste lønninger

5. Jeg kan ikke længere have tømmermænd

6. Her er Danmarks 20 mest kendte bureauer

7. Umage par bag nyt bureau

8. Her er de danske bureauers navne

9. Outdoor-medier vil ikke bringe reklame fra Cult

10. Penisvasker er Danmarks smukkeste idé

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer