Nicolai Dimon lavede sin første rigtige reklame i 2015, da han lige var startet på Hjaltelin Stahl. Det var et drikkepres-eksperiment for Kræftens Bekæmpelse.
Han fik opgaven sammen med Lasse Vintersbølle og Luong Lu. Udgangspunktet for reklamen var, at man føler sig presset til at drikke sig stiv, selvom man reelt ikke har lyst.
“Vi skulle ændre unges drikkevaner. Og det er jo nærmest umuligt, specielt når de er godt i gang med at dyppe snablen i glasset,” fortæller Nicolai Dimon og uddyber:
“Ingen har lyst til at se sig selv fuld og 2015 var lige i begyndelsen af eksperiment-dillen, så vi syntes det var oplagt at udsætte en vennegruppe for en test, uden de vidste det. Vi castede en ung fyr og allierede os med hans ven, der skulle arrangere en klassisk drengebytur. Vores hovedperson skulle sige nej til alkohol en hel aften, og så fulgte vi drengene med skjult kamera for at se deres reaktioner”.
Se reklamen her:
Det var et stort sats at sætte hele eksperimentet op og køre afviklingen, da de kunne risikere, at ingen af vennerne havde lyst til at deltage efterfølgende. Så havde de stået med en ubrugelig produktion og brugt alle pengene. Det lykkedes heldigvis.
“Det var ikke en klassisk produktion, hvor vi kunne tage takes igen og igen. Vi havde kun den ene aften og måtte bare håbe på det bedste,” uddyber Nicolai Dimon.
Hvad syntes du om reklamen dengang?
“Den fik meget opmærksomhed og gik vel viralt efter danske standarder. Selvom dens længde på 4,5 min ringende mange alarmklokker hos mediebureauet. Reklamer måtte ikke være for lange. Men fordi indholdet var relevant og den rørte sin målgruppe, tog folk den til sig og så den til ende,” fortæller Nicolai Dimon og tilføjer:
“En af mine venner fortalte mig, at den virkelig havde rørt ham, og han aldrig havde tænkt over det som et problem, men at han efterfølgende var stoppet med det. Det er ikke så tit at ens venner kommenterer på det, man laver.”
På det her tidspunkt var Nicolai Dimon rimelig grøn i reklameverdenen, som han selv siger. Og derfor var han ret stolt.
Hvad synes du om reklamen i dag?
“Jeg synes stadig, den holder i dag. Så gammel er den jo heller ikke. Den er underholdende og er lavet på en god indsigt. Eksperimenter er måske ikke så meget oppe i tiden længere, men det var oplagt at bruge det format til at eksekvere denne idé og vise problemet direkte.”
Han pointerer i øvrigt, at hvis han havde lavet reklamen i dag, havde han gjort mere ud af PR-delen. Han uddyber:
“Reklamen har et stort PR-potentiale. Især da alle unge kender til problemstillingen. Så det er egentligt bare synd, at den ikke kom bredere ud end Kræftens Bekæmpelses egne kanaler og blev samlet op på et par nyhedssites”
Blev den din adgangsbillet ind i branchen?
“Nu er jeg jo stadig på Hjaltelin Stahl, så på den måde har kampagnen ikke givet en billet videre”, forklarer Nicolai Dimon, men pointerer, at det naturligvis har givet pondus at være med på de mere succesfulde opgaver. Han siger:
“Selvom man er ung, får man ansvar og kommer med på de store projekter på lige fod med alle andre. Det er noget af det fedeste ved Hjaltelin Stahl.”
Hvordan kom du egentligt til Hjaltelin Stahl i første omgang?
“På det her tidspunkt havde jeg forinden arbejdet et par år som grafisk designer. Og hvis jeg skal være ærlig kedede det mig en smule. Jeg ville være med til at lave koncepter og ideudvikle,” fortæller Nicolai Dimon og uddyber:
“Så jeg startede på Reklamelinjen. Det blev mit smuthul ind i branchen.”
Til sidst fremhæver Nicolai Dimon en reklame, han er særlig stolt af. En plakat for Greenpeace: Don’t Let History Retweet Itself. Se plakaten her:
“Det er det arbejde jeg har vundet flest priser på. Vi vandt sølv i Cannes og en wood pencil til D&AD. Det er jo bare en print, men print er en fed og svær disciplin, da man jo kun har et papir at formidle sit budskab på,” siger Nicolai Dimon og afslutter:
“Det lykkedes vi rigtig godt med her, med en meget stærk og let afkodelig visual og en skarp overskrift, der tog fat i en aktuelt emne.”
