Af Zandra Damsgaard zandra@bureaubiz.dk
Sprøjtemidler er hverdagskost, hævder Samvirke – og det er tilsyneladende for hård kost for det konventionelle landbrug.

BAGGRUND: Alt imens landbruget hidser sig op over formen, forsøger Coop at dreje debatten over på indholdet. Men hvad er egentlig op og ned i sprøjtegift-gate?

Her på redaktionen elsker vi, når vores historier skaber debat. Det viser, at vi har ramt noget, der interesser folk – noget, som man har lyst til at dele og drøfte.

Sådan tænker de nok også hos Samvirke, som i bladets seneste nummer med temaet ’Sprøjtegift er hverdagskost’ i den grad har været debatskabende.

Hverken Samvirke eller Coop havde imidlertid næppe forestillet sig den styrke, hvormed debatten om temanummeret og den sideløbende økologikampagne ville ramme – ej heller, at den ville forårsage, hvad der vel må betegnes som en veritabel shitstorm.

Lad os starte med begyndelsen.

Coops medlemsblad har navnlig det seneste års tid markeret sig ved at tage til tider ganske kontroversielle emner op og belyse dem ud fra et forbrugersynspunkt. Det vender vi tilbage til.

I slutningen af september fyrede Coop Samvirkes chefredaktør gennem ti år, Karsten Kolding, angivelig på grund af uoverensstemmelser om bladets fortsatte linje.

Kort efter udkom oktobernummeret af bladet, der dermed blev Koldings sidste. Og så rullede det ellers derudaf.

Landbrugets organisationer kastede sig med fuld styrke ind i en bredside mod Samvirkes valg af billeder til at ledsage bladets ti sider lange tema om sprøjtegift. Her ses forbrugere i færd med hverdagens fødevarerelaterede gøremål – tage ud af køleskabet, spise, sende børn afsted med madpakker – men iklædt beskyttelsesdragter og gasmasker.

Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild talte dunder om en ”hysterisk” kampagne, mens organisationens adm. direktør Karen Hækkerup efterlyste respekt for landmændene.

Foreningen Bæredygtigt Landbrug opfordrede ligefrem til en boykot af Coop, ligesom formanden for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, som repræsenterer blandt andre Kvickly og Brugsen, kaldte Samvirke-artiklerne ”fuldstændig utilstedelige, misvisende og manipulerende”.

En række brugsuddelere har i protest helt fjernet Samvirke fra deres butikker og dermed i parentes bemærket afskåret deres kunder fra selv at skaffe sig viden og deltage i debatten på et oplyst grundlag.

Og netop dette skorter det tilsyneladende på i en debat, hvor ikke bare æbler og pærer, men også bananer – artikel, billeder, kampagne – blandes sammen og tegner et mudret billede af stridens kerne.

Så lad os slå det fast: Utilfredsheden skyldes første omgang billedsiden. Ikke Samvirkes i øvrigt nuancerede og grundige journalistiske arbejde, ej heller den sideløbende og temmelig harmløse Øktober-økologikampagne.

I forhold til Samvirke savner man i debatten en chefredaktør til at forsvare og forklare bladets linje og valg og i øvrigt slå et slag for redaktionel frihed og uafhængighed.

I hans fravær har Coop kastet CSR-chef Thomas Roland for løverne. Man har klogelig forsøgt at dreje debatten over på indholdet – at konventionelle fødevarer uvægerligt indeholder pesticidrester – men har stået over for stærke lobbyistiske kræfter og intern murren i krogene.

Det er svært at fastholde grundlaget for en fornuftig debat, når den ene part råber. Og når det førnævnte tilstrækkeligt oplyste grundlag mangler, er det svært for alle andre at skille skidt fra kanel.

For hvad er det nu, det handler om? Det handler om sprøjtegift. De findes i konventionelt dyrkede grøntsager og frugt. I Danmark gudskelov i mindre grad end mange andre steder i verden. Men de er der. Og hvordan undgår man dem? Man køber økologisk.

Det er i overordnede træk budskabet i det omdiskuterede Samvirke-tema. Bladet understøtter den økologikampagne, som Coop sammen med Danmarks Naturfredningsforening kører i oktober med det formål at få flere økologiske varer på hylderne og øge den økologiske produktion.

Man har med andre ord ikke tegnet en profet med en bombe i turbanen.

I februar i år fremstillede Samvirke på forsiden en vakuumpakket agurk ledsaget af teksten ’Vi bruger for lidt emballage’. Den kunne godt have vakt furore hos for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, men det gjorde den ikke.

I maj fik en sød bamse et skud lyserød vaccine, og måneden efter problematiserede Samvirke unges rygning med en forsideillustration af cigaretter i en slikpose. Vi hørte ikke noget ramaskrig fra tobaksindustrien.

I juli var der e-numre på menuen, vel at mærke sat i et positivt lys. Den slap Coops medlemsblad umiddelbart også fra uden at få økologerne på nakken.

Men temaet om, at sprøjtegift er hverdagskost, skulle altså vise sig at være for hård kost.

Berlingskes opinionsredaktør Claus Skovhus drog i et indlæg den 3. oktober en parallel til 1978, hvor Landbrug & Fødevarer fik nedlagt fogedforbud mod kunstneren Mikael Wittes plakat med ordlyden ’Danske svin er sunde, de strutter af penicillin’.

Højesteret ophævede fogedforbuddet, men her små 40 år senere har landbrugsorganisationen ifølge Skovhus angivelig ikke lært af fortidens fejltagelser:

”Landbrugets organisationer burde i stedet for at smide det ubrugelige boykot-kort indse, at udfordringen fra forbrugere og interesseorganisationer er med til at skabe en forandring til det bedre, uanset hvor svulstig kritikken er.”

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer