Bliver 2021 året for AR-briller?

Tim Frank Andersen,
chief digital officer, Charlie Tango

Klumme: Tim Frank Andersen kommer i 10 videoer ind på de digitale tendenser for 2021. Her er den tiende: 2021 ser allerede ud til at blive et år fuld af teknologiske gennembrud. En af de mest forventede er augmented reality.

2021 bliver et vigtigt år for AR-hardware.

Hvis du er teknisk nørd som mig, tænker jeg, at du også utålmodigt venter på det endelige gennembrud inden for AR-teknologi. Du kan fordrive noget af ventetiden med at se Netflix filmen ANON. Det er et både skræmmende og fascinerende indblik i en dystopisk version af en AR-forbedret virkelighed, lavet på en meget virkelighedstro måde.

 

Netflix-filmen Anon er en fantastisk showcasefor en fremtid med AR

Men der kommer til at ske spændende ting i 2021:

Den kinesiske opstartsvirksomhed Nreal sender sit første forbrugerheadset Nreal light ud til forbrugere i Europa gennem Vodaphone.

En anden startup: Mad Gaze er i gang med lanceringen af deres Glow Plus-briller.

Eller hvad med at spille et holographics-brætspil? Tag et kig på Tilt Fives’ kommende AR-produkt – det forventes at blive prelanceret til de 3.000, der har betalt et forskud via Kickstarter i 2021.

Problemet med disse eksempler er dog flere: du ser ikke super fiks ud med deres briller på, de understøtter kun Android, og de er forbundet til din telefon eller en anden enhed med kabler.

Måske løser Facebook en del af disse issues, når de lancerer deres første sæt ’smarte briller’ sammen med Rayban i 2021. De bliver dog ikke egentlige AR-briller, men klart et skridt i den rigtige retning. Hvis du vil læse, hvor langt Facebook er kommet mod et ægte sæt AR-briller, så tjek deres Aria-projekt.

Canadiske Focals by North er den udviklingsvirksomhed, der er kommet tættest på at lancere et pænt designet par AR-briller. Men de er så netop blev købt af Google, så de er væk fra markedet nu.

Og Magic Leap – det firma, som vi alle satte vores AR-tillid til, har refokuseret deres strategi væk fra forbrugerne og over mod sundhedsvæsen, forsvar og telekommunikation. Sidste år solgte Magic Leap (der har en markedsværdi på 6,4 mia dollars) kun 100.000 enheder, så der er stadig lang vej at gå, før de kan hævde at være den succes, vi alle forventede.

I mellemtiden har en virksomhed ved navn Mojo udviklet verdens første AR-aktiverede kontaktlinser af medicinsk kvalitet, noget de kalder usynlig computing. De lancerede for nylig et partnerskab med Japans største kontaktlinseproducent Menicon, hvilket pludselig gør denne vilde ide meget mere opnåelig. Men det er ikke lige på vej på markedet.

Det store gennembrud
Så hvad kunne være den næste store lancering? Måske har du gættet det: Apples AR-briller.

Jeg ved, det er et langskud og lige så meget et ønske som en forudsigelse fra min side. Fordi jeg virkelig synes, at vi alle fortjener et teknologisk gennembrud i 2021, som kun Apple har kunne levere dem. Men hvor sandsynligt er det så?

Apple har varmet op til denne lancering i flere år. Lanceringen af AR Kit 4, der understøtter den indbyggede LiDAR-sensor i den nyeste generation af smartphones, er et tydeligt tegn. LiDAR-scanneren på iPhone 12 Pro måler, hvor lang tid det tager lys at reflektere tilbage fra objekter, så den kan oprette et dybdekort over ethvert rum, du befinder dig i.

Med Canvas Pocket 3D-appen kan du scanne dit værelse med den indbyggede LiDAR-sensor i iPhone 12 Pro

Fordi det er ultrahurtigt og præcist, kan AR-apps som Canvas nu omdanne et rum til en 3D-navigationsmodel, en realistisk regnskov eller vise dig præcis, om dine nye gummisko vil passe dig i størrelsen.

Med Nike AR-app kan du finde den rigtige størrelse ved at scanne dine fødder

Apple introducerede også for nylig rumlig 3D-lyd til deres Airpods pro som kan få det, du lytter til, til at lyde som om, at det bevæger sig i 3D.

Udviklere over hele kloden har fanget disse nye muligheder: Apple har udtalt, at der allerede er 10.000 AR-aktiverede iOS-apps tilgængelige. Så alt dette indikerer, at vi nærmer os den længe ventede lancering. Men Apple leder samtidig efter den helt rigtige killer-app og den rigtige timing.

Og det kunne måske være nu. Fordi nedlukningerne under pandemien har øget kravene til forbedrede oplevelser derhjemme. Trangen til hjemmeunderholdning og stigningen i onlineshopping ser ud til at være de killer-apps, vi har ventet på indenfor AR.

Detailhandlere kommer også til at introducere AR-baserede produktforhåndsvisning, visualiseringer og virtuel afprøvning på deres onlineplatforme for at forbedre shopping-oplevelserne. Så de industrier, der vil dominere AR til at starte med, ser ud til at blive medier og underholdning samt detailhandel.

Warby Parker App bruger LiDAR-scanneren til at give en meget realistisk prøveoplevelse af deres briller

Så mine forventninger ligger hos Apple, da jeg regner med, at de lancerer Apple Glasses som den næste store ting. Meningerne er dog delte. Nogle analytikere mener, at vi må vente helt til 2022, men jeg vil gerne slutte mine serie tech forudsigelser med lidt optimisme. så jeg forudsiger, at Apples AR briller bliver annonceret og demonstreret i 2021.

Gør dig klar til spilkrigen

No touch-teknologier

Everything as a service

Hybrid is the new black

Nationaltkontrollerede valutaer på vej

Farvel til den fysiske tegnebog

Et nyt sundhedsparadigme

Fremtiden for trådløse teknologier

TV-shopping på stereoider: Livestreamet e-handel

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning